I Danmark fødes årligt ca. 4.000 børn for tidligt. Langt de fleste overlever, men deres liv kan komme til at forme sig anderledes end andre børns. Børnene starter livet uden for livmoderen alt for tidligt. De er ofte i akut medicinsk behandling, hvor de adskilles fra forældrene. En del af disse børn får psykiske eller fysiske senfølger pga. den for tidlige fødsel eller pga. den underliggende årsag til at de blev født for tidligt.
Mød forældrene dér, hvor de er! Lad forældrene få lov til at snakke, skælde ud, græde, være urimelige osv. Kort sagt: Lad forældrene læsse af og prøv at lytte til dem. Forældrene har brug for at blive taget alvorligt, og at nogen spørger ind til det, de siger. Det hjælper forældrene at få lov at snakke, og det hjælper måske også dig til en større forståelse for forældrene og deres sorg, fortvivlelse, bekymring, angst, vrede osv. Praktisk hjælp vil der næsten altid være brug for, så lav fx en gang aftensmad til fryseren, vask en maskinfuld tøj, tag opvasken, gør rent, køb ind el. lign.
Når et barn fødes for tidligt er centralnervesystem, hjerne og indre organer umodne. Denne umodenhed kan fx medføre problemer med sanser og motorik, vejrtrækningsproblemer, problemer med mave-/tarmfunktionen, øget risiko for infektioner m.m. Langt de fleste børn kan dog med den rette hjælp få et sundt og godt liv. Som forældre til et præmaturt barn gælder det først og fremmest om at være opmærksom på barnets generelle trivsel og udvikling. Søg hjælp, hvis I synes, jeres barn ikke udvikler sig, som det burde.
Det er ikke ukendt, at præmature børn har problemer med sanseindtryk. Hvis man oplever, at barnet er uroligt, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad barnet reagerer på og dernæst prøve at begrænse mængden af sanseindtryk. Måske skal barnet ikke med ud og handle, måske skal det hentes tidligt i institution/dagpleje, måske skal familiebesøgene indskrænkes til det minimale osv. Ret evt. henvendelse til en børneergoterapeut, som vil kunne vejlede jer, mht. hvilke muligheder I har for at hjælpe jeres barn.
Hvis du mener at dit barn ikke udvikler sig som andre, kan du tale med din sundhedsplejerske, læge eller institution mhp. en udredning fra din kommunes PPR afdeling (PPR=Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). PPR afdelinger har en række fagpersoner ansat med special viden om børn såsom ergoterapeuter, fysioterapeuter, talepædagoger og psykologer mv. Disse fagpersoner kan hjælpe med råd og vejledning samt konkrete øvelser eller behandling hvis nødvendigt. Nogle kommuner har udstyr man kan lån fra deres hjælpemiddelcentral, som f.eks. kugledyner, gynger og træningsbolde og måtter.
Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Desværre er der ikke nogle helt objektive kriterier for, hvornår man kan forvente at få hjælp, og i givet fald hvilken hjælp der vil være tale om. Ofte handler det fx om muligheden for, at barnet tæller for to i den kommunale dagpleje, at barnet får tilknyttet en støttepædagog i institution eller skole, at der bevilges tabt arbejdsfortjeneste til den ene af forældrene, at der bevilges aflastning, at der bevilges hjælp til en evt. behandling osv.
Det er lidt anderledes for for tidligt fødte børn i forhold til fuldbårne. Sundhedsministeriet har en anbefaling på deres website, som kan ses ved at klikke her.